Hvis man ikke vidste det, så kan man faktisk læse en hel del af Dansk Sprognævn’s (DSN) nyhedsblade gratis online, lovligt også endda (for dem hvor det gør nogen forskel!). Jeg er i hvert fald i gang med at læse dem alle sammen igennem for interessante artikler.
Og til dem der venter på mit essay om et reformforslag til dansk, så bliver ovenstående til dette i Lyddansk, som det passende hedder.
—
Ves man ekke vedste de, så kan man faktisk læse en hel del af Dansk Sprognævn’s (DSN) nyhedsblade gratis online, lovligt også endda (for dæm vor de gør nogen forskæl!). Jaj er i vært fald i gang mæd at læse dæm alle sammen igænnem for enteressante artikler.
Nu var jeg en tur på Roskilde, og da jeg var derovre læste jeg naturligvis også i festivalavisen (Orange Press), og deri læste jeg diverse anmeldelser af diverse bands. Jeg kom til at tænke på hvordan de faktisk kommer frem til hvor god en koncert er. Jeg gætter umiddelbart på, at de blot sender en journalist med mere eller mindre relevant baggrundsviden til koncerten hvor han så tager del i den, og derefter laver en bedømmelse. Dette virker til at være en temmelig ringe måde at afgøre om der var tale om en god koncert eller ej, omend der er måder der er endnu dårligere (såsom at sende en person uden relevant baggrundsviden). Jeg tænker på om man ikke kunne gå en smule mere videnskabeligt til værks. Her er et meget spekulativt eksempel.
Man vil gerne finde ud af hvor vild en koncert var, altså hvor meget ‘gang i den der var’. Jeg tænker at man må kunne måle dette på diverse måder. En ide er at placere nogle kameraer rundt omkring som dækker hele koncertpladsen. Bagefter analyserer man filmen og finder et eller andet tal for hvor meget bevægelse der var på billederne. Umiddelbart kan man dog ikke bare bruge normal film, da sådan noget som scenelys vil gøre en forskel. Jeg tænker om man ikke kan bruge en eller anden teknologi der gør at man kan se varme. Ideen er at varmen repræsenterer personer og kan man således se om varmen flytter sig. Derefter kan man udregne et eller andet sammenligningstal.
En anden ide er at måle snit temperaturen på udvalgte steder (fx midt i pitten), og sammenligne den med den temperaturen den dag på det samme tidspunkt. Ideen er at jo mere folk bevæger sig, jo varmere bliver der omkring dem pga. varmeafgivelse. Udfra dette ville man få et eller andet tal som kan bruges til at angive aktivitetsniveauet.
Selvom de metoder jeg beskriver ovenover ikke dur, så ville det stadig være interessant at gå mere videnskabeligt til værks end blot have nogle mennesker foretage en intuitiv vurdering af koncerten. Ideen er naturligvis at undgå observer bias etc..
Igen en .pdf fil.
Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem vokaler og stavemåde i dansk retskrivning
Flere detaljer.
Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem vokaler og stavemåde i dansk retskrivning.ods
Resultatskema.
Pga. for mange illustrationer er den i .pdf format.
Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem stavemåde og vokal i dansk retskrivning
Bilag:
Jeg har været i gang med at lave en del undersøgelser af hvilke vokaler de forskellige bogstaver er forbundet med. Dette arbejde er jeg i skrivende stund 56% (=5/9) færdig med første fase af. Undersøgelsen af vokalerne udtale er kvantitativ (i modsætning til alle andre undersøgelser jeg har kunne finde). Her nedenunder ses et eksempel på mine resultater. Her er det A der er blevet undersøgt, og som det kan ses er det bogstav kun forbundet med to forskellige vokaler på dansk.
Jeg har ryddet lidt op i de forskellige kategorier, tilføjet nogle flere til emner jeg skriver relativt meget om (fx politik om paternalisme, specifikt stoflovgivningen). Desuden har jeg samlet de forskellige videnskabelige kategorier under en hovedkategori. Dette blev bl.a. også gjort fordi, at min blog er blevet tilføjet på en liste over danske videnskabelige blogs. Det kom egentlig som en overraskelse, da jeg ikke selv mener at skrive meget om videnskab, eller forsøger at videnskab’isere min filosofi. Dog skriver jeg jo engang i mellem om evolutionær biologi/psykologi som jo er videnskab, og en del af det jeg skriver om sprog må gå under betegnelsen lingvistik (vist også en videnskab).
Her er også noget opdateret statistik for emilkirkegaard.dk (og ikke for emilkirkegaard.com eller deleet.dk, som begge henviser til førstnævnte).
I øvrigt kan jeg fortælle at en meget stor del af søgninger som resulterer i et besøg til min side omhandler “selvmordsmetoder”, som jeg skrev en enkelt artikel om. Hvis jeg ville have tons vis af besøg, så skulle jeg sådan set bare skrive noget mere om selvmord, noget jeg da også har planlagt (dog ikke af den årsag) dog ikke om metoder, men om det etiske ved situationen. Jeg er vist radikalt positivt indstillet overfor selvmord ifht. mange andre, jeg er især influeret af Hume og Seneca.
Det drejer sig om to artikler, begge bragt på 180grader.dk (en netavis som vistnok støtter Liberal Alliance, et parti som er forholdsvis meget mod paternalisme). Skrevet af en person (Lars Kragh Andersen) som arbejder som politimand i København. De indeholder nogle gode tanker især om fordelene ved legalisering af hash, dog giver ikke meget begrundelse for at man bør legalisere alle forbudte stoffer (som der påstås at man bør). Læs selv.
http://www.180grader.dk/Krimi/legalisering-af-narko-fornuft-eller-galskab
http://www.180grader.dk/Krimi/koebenhavnerbetjent-naegter-at-bekaempe-narko
Pop-legender i krig mod kopi-bands
Jeg synes ellers at Led Zeppelin Jam gav en rigtig god koncert dengang jeg så dem i Viborg for et par år siden. Jeg var da ikke i tvivl om at det var et kopi-band, hvordan i alverden skulle man dog være i tvivl når Led Zeppelin har været opløst i mange år, og at dette band’s navn er noget andet end blot ”Led Zeppelin”?
Når Abba blev opløst for mange år siden, hvordan kan nogle så være i tvivl om om det at det rigtige band? Især når navnet jo også er ændret til noget andet end bare “Abba”. Dette er endnu et eksempel på uhensigtsmæssig brug af den nuværende copyright-lovgivning. Her dog i Sverige men med konsekvenser for et dansk band, ser det ud til. Desuden er overskriften misvisende da artiklen ikke nævner noget om at tidl. medlemmer af Abba brokker sig, kun deres pladeselskab. Hvad er motivet? Penge, penge, penge! Hvis der ikke er nogen kopi-bands af Abba, så køber folk nok (måske) flere cd’er/downloads på iTunes. Det kunne man i hvert fald forestille sig at pladeselskabet tror. Ellers kunne det være en styrkedemonstration som blot gøres fordi at det er muligt juridisk.
PS. Jeg ved ikke hvorfor at linjeafstanden bliver ændret til 1 fra 1.5. Det er irriterende.
Tilfældigheder i spil er ukontrollerbare variabler i spil. Ukontrollerbare for hvem? Der findes flere forskellige. Fx i kortspil. Hvis vi antager at kortene er blandet ordentligt og der ikke er snydt, så er det ukontrollerbart af alle spillerne hvilke kort man får udleveret. I modsætning til modpartens opstilling i Stratego, som er ukontrollerbar for den ene spiller men ikke den anden. Det er den første slags tilfældighed jeg snakker om når jeg snakker om tilfældigheder i spil som ikke bør være der. En sådan slags tilfældigheder finder man i alle kortspil jeg kender til, i alle spil med terninger jeg kender til og i mange computerspil. Især drejer det sig om hit chance i RPG spil og om critical hits. Det sidste ser man også i FPS spil som Team Fortress 2 (=TF2) hvor det dog er muligt at slå det fra. En anden form for tilfældighed i TF2 er at våbene ikke har en fast skade, men skader et tilfældigt tal inden for et interval. Dette kan man også slå fra og det bliver det også i mere seriøse sammenhænge.
Af spil som ikke har nogen tilfældigheder af denne type kan nævnes brætspil som Skak, Stratego, Dam men også mange RTS spil mangler sådanne tilfældigheder.
Dog kan det være nødvendigt med sådanne slags tilfældigheder, men man bør så vidt muligt forsøge at fjerne dem hvor de ikke er nødvendige.